Strolghino-salami

Der var engang, hvor der hverken fandtes køleskabe eller avanceret teknologi, og det var ingen let sag at fremstille fine pølser og skinker. Når kødet først var hakket, kunne mange ting gå galt. Årstiderne kunne være for varme, for tørre eller for våde. Nogle gange kunne måneders arbejde blive ødelagt af rent uheld.

Derfor slagtede man grisene om vinteren, når kulden beskyttede kødet, og så bad alle til Gud om, at alt ville gå godt, for den gris var et offer, både i penge og i hårdt arbejde. Nogle valgte at lave salami og skinke, og andre, som boede i de rette byer, var mere villige til at tage en risiko og valgte at lave culatello. Strolghino blev lavet af resterne (et mærkeligt ord at bruge om værdifuldt svinelår). Navnet siger meget om frygten og usikkerheden ved et arbejde, der stadig er underlagt årstidernes og skæbnens luner. Det er ingen tilfældighed, at det gamle italienske verbum 'strologare' betyder at gætte, spå, læse stjernerne og varslerne, som en spåkone gør. Strolghino, et beskedent kødprodukt, fordi det laves af de stykker, der skæres af culatelloen, er et lille offer til skæbnen.

Kødet (magert, i modsætning til andre pølser) hakkes og krydres, fyldes derefter i et blødt tarmskind og modnes i en forholdsvis kort periode.

Smagen er let og delikat. Prøv den med hjemmebagt brød, og vil du servere ost til, så vælg den umiskendelige Parmigiano Reggiano.